2 years ago

S1E5 - Evas fortælling: Jeg kunne ikke længere huske, hvem jeg var, eller hvorfor jeg skulle være der

I dette afsnit af MORatorium hører du Evas fortælling om at blive mor.

Det er en fortælling om en graviditet, der både rummer følelsen af uretfærdighed og oplevelsen af at lande i sig selv og have fået en vigtig plads i verden gennem barnet i maven.

Det er fortællingen om at føle sig alene, fordi fødslen gik i gang, inden nogen – selv jordemoderen - var klar til det. Og om gerne at ville græde, for det gør man da, når man bliver mor.

Men hvordan bliver man egentlig nogens mor? Og hvordan passer man på sådan et lille væsen? Man bliver den dygtige mor, der ligger hud mod hud med sin søn - uafbrudt. Hud mod hud uafbrudt med en digende søn - uafbrudt.

Evas fortælling handler om moderfølelse, der smuldrer mellem fingrene, om at føle sig ensom, selv om far står klar lige ved siden af og om at blive målt og vejet og bedømt på sin mor-præstation.

Det er fortællingen om at nå derud, hvor man ikke længere kan huske, hvem man selv er, og hvorfor man egentlig skal være lige her: “Er vi sikre på, at jeg er nødvendig?”

Men det er også fortællingen om at genkende sig selv i en anden mor og næsten fra det ene øjeblik til det andet træde ud på den anden side og have klaret det. Og for første gang mærke kærlighed vokse derhen, hvor det aldrig havde virket muligt.

Læn dig tilbage, og lad dig for en stund tage med i Evas fortælling. Her kan du bare give dig selv lov at lytte og være vidne til en kvindes moderskab.

Følg os på Instagram: MORatorium Podcast og abonner, like, del eller anmeld podcasten og hjælp os med at nå endnu flere lyttere.

Medvirkende

Fortælling af Eva Schimmell Raakjær
Vært: Karen Sundtoft Poulsen

Jingle af Matthias Petri og Karen Sundtoft Poulsen

Find out more at https://moratorium.pinecast.co