S1E13 - Sæsonafslutning: Det med at give mig selv og min fortælling vægt – det har sin egen magi. Pludselig kunne jeg give slip på noget.

I dette afsnit af MORatorium er vi alle tre samlet for første gang i Karens køkken, men for sidste gang i denne sæson.

Vi taler om, hvordan det har været at lave podcasten, og hvilken betydning samtalerne har haft i vores eget liv.

I dette afsnit kommer vi omkring den stille revolution, betydningen af at blive lyttet til og få sprog for alt det, der var svært at beskrive. Men vi taler også om heling og længslen efter den; om tårer og at tingene nogle gange går lidt langsomt; og om hvordan vi aldrig bliver færdige, fordi der hele tiden dukker nye ting op, som vi må gå i kødet på.

Vi vender tilbage til nogle af de kulturelle bidrag, som har haft størst betydning undervejs i sæsonen, og nye anbefalinger bliver lagt til. Og til sidst afslutter vi afsnittet med at tale om, hvad vi her på bagkanten af sæsonens mange samtaler om moderskabet, ville have sagt til os selv som nybagte mødre, hvis vi fik muligheden – uden dog at ville konkludere alt for meget, selvfølgelig.

God fornøjelse!

I dette afsnit hører du os bl.a. tale om: Cecilie Lind (2019). Mit barn. Digt Gyldendal

Annegret Soltau (1978). Schwanger I, set på udstillingen Mor! på Louisiana, august 2021

Maja Lucas (2016). Mor. En historie om blodet. C&K Forlag

Olga Ravn (2020). Mit arbejde, Gyldendal.

Guldimund, Små Fingre fra albummet ‘Dem, vi plejede at være’. Asger Nordtorp Pedersen, Søren Buhl Lassen og Nordic Music Society 2021

En fangen moder, Stephan Sinding, modelleret 1884, hugget 1887, udstillet på Ny Carlsberg Glyptotek, Moderne Samling

Følg os på Instagram: MORatorium Podcast og abonner, like, del eller anmeld podcasten og hjælp os med at nå endnu flere lyttere.

De tre værter er: Eva Schimmell Raakjær, psykolog Thea Lund Jakobsen, sociolog Karen Sundtoft Poulsen, sexolog

Jingle af Matthias Petri og Karen Sundtoft Poulsen

Find out more at https://moratorium.pinecast.co