MORatorium
Hvad sker der, når en mor fødes?

S1E13 - Sæsonafslutning: Det med at give mig selv og min fortælling vægt – det har sin egen magi. Pludselig kunne jeg give slip på noget.

I dette afsnit af MORatorium er vi alle tre samlet for første gang i Karens køkken, men for sidste gang i denne sæson.

Vi taler om, hvordan det har været at lave podcasten, og hvilken betydning samtalerne har haft i vores eget liv.

I dette afsnit kommer vi omkring den stille revolution, betydningen af at blive lyttet til og få sprog for alt det, der var svært at beskrive. Men vi taler også om heling og længslen efter den; om tårer og at tingene nogle gange går lidt langsomt; og om hvordan vi aldrig bliver færdige, fordi der hele tiden dukker nye ting op, som vi må gå i kødet på.

Vi vender tilbage til nogle af de kulturelle bidrag, som har haft størst betydning undervejs i sæsonen, og nye anbefalinger bliver lagt til. Og til sidst afslutter vi afsnittet med at tale om, hvad vi her på bagkanten af sæsonens mange samtaler om moderskabet, ville have sagt til os selv som nybagte mødre, hvis vi fik muligheden – uden dog at ville konkludere alt for meget, selvfølgelig.

God fornøjelse!

I dette afsnit hører du os bl.a. tale om: Cecilie Lind (2019). Mit barn. Digt Gyldendal 

Annegret Soltau (1978). Schwanger I, set på udstillingen Mor! på Louisiana, august 2021 

Maja Lucas (2016). Mor. En historie om blodet. C&K Forlag 

Olga Ravn (2020). Mit arbejde, Gyldendal. 

Guldimund, Små Fingre fra albummet ‘Dem, vi plejede at være’. Asger Nordtorp Pedersen, Søren Buhl Lassen og Nordic Music Society 2021 

En fangen moder, Stephan Sinding, modelleret 1884, hugget 1887, udstillet på Ny Carlsberg Glyptotek, Moderne Samling 

Følg os på Instagram: MORatorium Podcast og abonner, like, del eller anmeld podcasten og hjælp os med at nå endnu flere lyttere. 

De tre værter er: Eva Schimmell Raakjær, psykolog Thea Lund Jakobsen, sociolog Karen Sundtoft Poulsen, sexolog

Jingle af Matthias Petri og Karen Sundtoft Poulsen 

Find out more at https://moratorium.pinecast.co

This podcast is powered by Pinecast.

S1E12 - Morskam: Jeg når aldrig dertil, hvor jeg er stolt af at have gjort mit bedste, for hvilke konsekvenser får det for mit barn, at jeg ikke gjorde det endnu bedre?

S1E11 - Moderskabets følelser: På et øjeblik kan jeg gå fra at være helt fyldt af den der kærlighed til at være helt ødelagt af usikkerhed

S1E10 - Mors og fars roller del 2: Der er så mange erfaringer knyttet til det at være den, som fødte vores barn, som han aldrig har gjort sig

S1E9 - Kiras fortælling: Jeg blev efterladt på den sofa, da fødslen gik i gang, og fandt først mig selv langt senere

S1E8 - Mors og fars roller del 1: Jeg har ikke lyst til være bestemmeren, det er ikke en rolle jeg trives med

S1E7 - Karens fortælling: Jeg stod uden for boblen og kiggede ind på en mor, der ikke var mig.

S1E6 - Mig og mig som mor: Jeg vidste ikke længere, hvem jeg var, eller hvordan jeg kunne være mig og mor på samme tid

S1E5 - Evas fortælling: Jeg kunne ikke længere huske, hvem jeg var, eller hvorfor jeg skulle være der