MORatorium
Hvad sker der, når en mor fødes?
2 years ago

S1E12 - Morskam: Jeg når aldrig dertil, hvor jeg er stolt af at have gjort mit bedste, for hvilke konsekvenser får det for mit barn, at jeg ikke gjorde det endnu bedre?

I dette afsnit taler vi om morshaming og den skam, vi oplever følger med moderskabet. Vi taler om de forskellige former for skam og shaming: den intentionelle shaming og den, der ikke er med vilje. Den der kommer inde fra os selv som en følge af ikke at leve op til egne forventninger, idealer og principper og den der kommer af omverdenens blik og forestillingen om, hvad de andre tænker.

Vi kommer omkring skammens følgesvende: Tvivl, usikkerhed, idealer, principper, dårlig samvittighed og utilstrækkelighedsfølelse. Men også om hvordan viden, forskning, gode råd og anbefalinger i virkeligheden kan være med til at fodre skammen.

Endelig taler vi også om, hvorfor vi selv kommer til at shame, selvom vi aktivt tager afstand fra morshaming.

God fornøjelse!

Følg os på Instagram: MORatorium Podcast og abonner, like, del eller anmeld podcasten og hjælp os med at nå endnu flere lyttere.

I dette afsnit hører du os bl.a. tale om: Podcasten Nu snakker vi om det med værterne Morten Svane, Malthe Zimakoff & Daniel Jensen. Afsnit 54, 16. september 2021 “Hvis bedre er muligt er godt ikke godt nok. Om at føle sig forkert selvom man gør alting rigtigt, robuste fællesskaber og tage ansvar for sit liv” med teolog og filosofilærer Christian Hjortkjær

Christian Hjortkær (2020). Utilstrækkelig. Hvorfor den nye moral gør unge psykisk syge. Klim

Olga Ravn (2020). Mit arbejde, Gyldendal

Sara Alfort i Zetland 27. September 2017: Tænk, hvis du faktisk ikke afgør dit barns fremtid.

De tre værter er: Eva Schimmell Raakjær, psykolog Thea Lund Jakobsen, sociolog Karen Sundtoft Poulsen, sexolog

Jingle af Matthias Petri og Karen Sundtoft Poulsen

Find out more at https://moratorium.pinecast.co

This podcast is powered by Pinecast.